
19/09/2025 0 Kommentarer
Babysalmesang
Babysalmesang

Babysalmesang er et populært tilbud i folkekirken og findes over hele landet. Sang og musik stimulerer barnets musikalske og sansemotoriske udvikling, og selv om et lille barn ikke forstår salmerne, sanser det stemningen og atmosfæren, og tekst og melodi kan lagre sig i underbevidstheden.
Babysalmesang giver desuden mulighed for at opleve kirkerummet og nyde musikken på en uformel måde. Og endelig giver det dig inspiration til at synge og bevæge dig med din baby derhjemme.
Sådan foregår det
Vores babysalmesangshold mødes en gang om ugen i 10 uger. Her synger man salmer og leger sanglege med børnene. Måske blæser man sæbebobler, danser og spiller på instrumenter for børnene, så de oplever kirkerummet og den danske salmeskat med alle sanser.
Det er mig Marit, som er sognets kirke- og kulturmedarbejder, der leder babysalmesangsholdet.
I nogle kirker kan de, der har tid og lyst, blive og drikke en kop kaffe sammen bagefter. Og det finder vi da bare ud af hvad vi har lyst til :-)
Jeg glæder mig til at se jer
Tilmelding sker til Marit Beckmann
Mail : mabec@km.dk
eller på telefon 28 87 39 48
Kommentarer