Fordybelsesforløb i fastetiden 2026

Fordybelsesforløb i fastetiden 2026

Fordybelsesforløb i fastetiden 2026

# Nyheder

Fordybelsesforløb i fastetiden 2026

Et tilbud til dig som ønsker fordybelse og støtte til bønnen i fastetiden.

I fastetiden i år har du mulighed for at være en del af et lille fordybelsesforløb med individuelle vejledningssamtaler ved sognepræst Lars Meilandt Hansen.

Fastetiden (fra fastelavn til påske) kan bruges til fordybelse. Kristne har ofte i denne periode af kirkeåret brugt lidt ekstra tid på bøn og studie. Det kan vi også gøre. For Gud er helt tæt på os. Han venter bare på, at vi skal vende os imod Ham og tage imod livet fra Ham.

Forudsætningen for at være med i forløbet er, at du har lyst til at sætte tid af til at vende din opmærksomhed mod Guds nærvær. Vil du Undersøge, hvem du er i hans øjne? Vil du undersøge, hvem Han er? Din egen bøn i løbet af ugen vil være udgangspunkt for samtalerne.

Lars har deltaget i træning for åndelige medvandrer i en ignatiansk tradition på Ådalen i Randers. Der har han øvet sig i at lytte efter, hvor Gud viser sig i et andet menneskes liv. Så den halve times vejledning er ikke rådgivning, men en opmærksom lytten til Guds nærvær i dit liv.

Forløbet har fire enkle elementer: Opstartsmøde i Kollund Kirke. Tid til egen bøn derhjemme. Ugentlige samtaler med Lars. Afslutningsmøde i Kollund Kirke.


Søndag d. 22. februar kl. 16:00 i Kollund Kirke. Fælles opstartsmøde (med introduktion til forløbet og inspiration til bønnen).

Tid til egen bøn i løbet af ugen. Fx 30 minutter dagligt eller 3x30 minutter i løbet af ugen, som det passer i din dags- eller ugerytme.

30 minutters individuelle vejledningssamtaler ugentligt med Lars Meilandt Hansen på præstekontoret i Kollund Præstegård. Samtalerne er torsdag aften i perioden 26. februar - 26. marts. (Vi fordeler tiderne ved opstartsmødet.) Torsdag 18:30-19:00 Deltager 1

Torsdag 19:15-19:45 Deltager 2

Torsdag 20:00-20:30 Deltager 3

Torsdag 20:45-21:15 Deltager 4

Søndag d. 29. marts kl. 16:00 Fælles afslutningsmøde i Kollund kirke.


Tilmelding til forløbet skal ske inden 15. februar. Tilmelding er nødvendig, da der er deltagerbegrænsning på maks. 4 deltagere. Pris: gratis.

Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig, så skriv til Lars på LAMH@KM.DK eller ringe til ham på 30806606.

Med ønske om en god fastetid for alle, Sognepræst, Bov Sogn, Lars Meilandt Hansen Kollund Præstegård, Bredsdorffvej 9, 6340 Kruså.

Du vil måske også kunne lide...

0
Feed

Bov Sogn
Padborgvej 40a
6330 Padborg


Kontakt kirken


  Tlf.: 74 67 09 17    
  bov.sogn@km.dk

Facebook

GDPR - Privatlivspolitik

Tilgængelighedserklæring

Billeder på hjemmesiden må ikke anvendes til andet unden kirkens tilladelse