Vielse og Kirkelig velsignelse

Et kirkebryllup er en smuk begivenhed, og en dag som mange ser frem til. Det er et ganske særligt øjeblik, når man i kirken siger ja til hinanden foran familie, venner og Gud.

Nogle vælger at holde den helt store fest og invitere mange gæster, andre ønsker at blive viet i stilhed. Uanset hvad I vælger mht. jeres kirkebryllup, er I velkomne i Bov eller Kollund kirke.

Når man bliver gift i kirken, er det både en vielse og en velsignelse af jer. Et kirkebryllup er juridisk gyldigt på samme måde som en vielse på rådhuset. Men et kirkebryllup handler også om kristen tro, håb og kærlighed. Er I allerede blevet viet på rådhuset, kan I få en kirkelig velsignelse. Her foregår ceremonien stort et på samme måde, som ved en vielse.

Samtale med præsten

Alle kommende brudepar bliver inviteret til en samtale med præsten. Her skal I skal tale om alt det praktiske i forbindelse med vielsen/velsignelsen, fx vælge salmer. Præsten vil også gerne høre jer fortælle lidt om jer selv og jeres forhold, så der kan skrives en god tale til jer. Men samtalen har også til formål at tale om, hvad et ægteskab egentlig er. Hvad er vigtigt for jer? Hvad betyder det for jer at blive viet eller velsignet i kirken? Og hvad er kærlighed egentlig?

Præsten ringer eller skriver en mail til jer for at aftale en samtale, når I har henvendt jer for at blive viet eller velsignet i Bov eller Kollund Kirke. Men I er selvfølgelig også altid velkomne til at kontakte hende.

Sådan foregår vielsen/velsignelsen

Bryllupsceremonien indledes med klokkeringning, indgangsmusik (præludium) hvor bruden bliver ført op ad kirkegulvet, og en indgangssalme. Derefter hilser præsten fra alteret, beder en bøn og læser nogle udvalgte tekster fra Bibelen. Efter en salme er det tid til selve vielses- eller velsignelseshandlingen.

Først holder præsten en tale til jer som brudepar. Bagefter kaldes I op foran alteret, og her kommer tilspørgslen, hvor I skal svare ja: først til ægteskabet, og så til at ville elske og ære i medgang og modgang indtil døden skiller jer ad.

Når I begge to har sagt ja til hinanden, siger præsten: ”Så giv hinanden hånd derpå”. Fra gammel tid er håndslaget en officiel tilkendegivelse af ægteskabsløftet. Med sin hånd på jeres hænder forkynder præsten derefter, at I nu er rette ægtefolk. Med denne handling er I juridisk set viet til hinanden. Tilspørgslen kan afsluttes med, at I udveksler ringe, og har man lyst til at give hinanden et kys, kan man også gøre det.

Vielseshandlingen afsluttes med, at I knæler ved alteret. Præsten har sine hænder på jeres hoveder, mens hun beder for jer og afslutter med fadervor og velsignelsen. Derefter sætter I jer på jeres pladser.

Efter vielseshandlingen synger man endnu en salme. Til sidst går I ud af kirken sammen.